Sara
EJER OG DIREKTØR
Hej jeg hedder Sara.
Jeg driver virksomheden Norne ApS, som er hjemmehørende i Jelling.
Virksomheden er et lille familieforetagende, der er opstået og drives på baggrund af mine egne interesser for tovværk, knob, knuder, sejlads, gamle skibe og håndarbejde.
Jeg synes at macramé og andre arbejder med reb og tovværk er en utroligt fascinerende kunstform, som jeg selv har dyrket siden jeg var barn.
Jeg har en bachelorgrad fra Syddansk Universitet i Designkultur og Økonomi og en kandidatgrad fra Århus Universitet i Æstetik og kultur. Så man kan i bund og grund sige, at jeg meget fascineret af kunst, design og flotte ting.
Norne ApS er mit hjertebarn, og derfor udelukkende drevet af mig selv – så hvis du sender en mail eller ringer, er det altid mig du får fat i.
Opstart af norne®
De rigtige materialer
Da jeg først begyndte med macramé havde jeg meget svært ved at finde de rigtigt gode materialer. Og når jeg endelig fandt noget, der var velegnet, var det ikke til få den samme kvalitet igen. I foråret 2019 besluttede jeg derfor at starte forfra med materialerne, og definere mine egne produktioner af macraméreb i præcis de kvaliteter, som jeg synes er de bedste og mest velegnede.
Det har gjort en verden til forskel. Macramé er simpelthen blevet meget sjovere, og nu kan jeg slet ikke holde op igen 🙂
Jeg vil gerne dele den glæde med andre, og det er på den baggrund, jeg har åbnet webshoppen, hvor jeg gerne vil samle og sælge alle de produkter, man skal bruge, når man laver macramé eller andre typer kunst og kunsthåndværk med reb og tovværk.
Det skal være sjovt at arbejde med macramé. Så jeg håber at jeg nu kan fjerne den største af dine frustrationer, ved at levere gode materialer til gode priser. Så kan du koncentrere dig om at lave smukke, sjove og spændende kreationer ud af materialerne.
Sejlads
Både min mand og jeg er søspejdere og aktive sejlere både i moderne sejlbåde og i store klassiske træskibe. Arbejdet med reb og tovværk har derfor været en fast del af tilværelsen for os begge to i hele vores liv, og vi er vilde med både det maritime og moderne skandinaviske look.
Eget lager
Både norne® macraméreb og alt hvad der i øvrigt er til salg på norne.dk er materialer, som vi har på lager. Vi kan derfor sende det samme dag, som vi behandler en modtaget ordre.
– Hvis noget ikke er på vores lager, er det heller ikke på lager i vores webshop.
Hvis der er noget ved webshoppen, som du er i tvivl om er du velkommen til at skrive eller ringe til mig. Så skal jeg gøre mit bedste for at hjælpe.
Bag om navnet norne®
Nordisk mytologi
En norne er en gudinde fra nordisk mytologi.
Nornerne sidder i Asgård ved Urds Brønd, der ligger ved roden af verdenstræet Yggdrasil. Her sidder nornerne Urd, Verdani og Skuld og spinder livets tråde, der afgør menneskernes skæbner og livsbaner. Ingen – måske bortset fra nornerne – kender på forhånd livets gang og trådens forløb. En knude her, en forhindring der. Ingen ved hvor lang tråden bliver, hvordan den er knyttet, eller hvordan den er flettet ind i andre menneskers livstråde.
Nornerne sørger også for at vande verdenstræet Yggdrasils ene rod, og sikrer på den måde også verdens beståen.
Hver gang et barn fødes tildeles det en norne, som spinder barnets livstråd og fæstner den ud i verden.
norne® udfører håndlavede dekorative kunststykker baseret på tråd og knytning. Udover tråd benyttes træ, sølv, glas, læder, og yderligere materialer, der inspirerer til udtrykket i den nordiske stil. Værkerne er danske, designet og udført med håndkraft i Danmark.
Håndlavede dekorationer
Inspiration
Ligesom nornerne i nordisk mytologi spinder, knytter og fletter livets tråde, udfører vi hos norne mønstre, sammenføjninger og knuder, som tilsammen bliver til smukke billeder skabt i tråd.
Værkerne er individuelle unika – baseret på de materialer, der indgår, og formen udspringer af materialernes individuelle facon.
Inspirationen kommer fra den nordiske natur, nordisk mytologi og nordisk design, kunst og håndværk.
norne® er et dansk registreret varemærke. Det betyder at alle produkter og varer, der er påført mærket norne®, skal leve op til vores egne krav til kvalitet, personlighed, historie, etik og design.
Det er ikke tilladt at bruge mærket norne® på produkter, som ikke stammer fra Norne ApS. Derfor er det din sikkerhed for at du modtager et godt produkt hver gang.
Mest populære varer
-
norne® macramé – Soft 3 (10 mm / 25 meter)149,00 kr.
-
Ring til ophæng – Messing14,00 kr. – 17,00 kr.
-
norne® stofpose i 100% økologisk bomuld49,00 kr.
-
Ring af træ14,00 kr.
-
norne® macramé – Økologisk Bomuld (4 mm / 100 meter)189,00 kr.